Gedden og Politikken
Gedden og politikken!
Gedden og politikken er bragt i ØLK og Fiskeringens medlemsblad 2002.
Gedden var nok før i tiden den mest populære fisk herhjemme, men tiderne skifter. Gedden har ikke haft det let i det forrige århundrede. Mange af søerne har fået sænket vandspejlet af den ene eller anden grund. Derfor er mange af søernes oprindelige gydepladser ødelagt. Gedde generationerne er blevet presset hårdt i de pågældende søer. Det er ikke noget vi lystfiskere tænker over til daglig, men det er rystende, hvor mange søer det egentlig drejer sig om. Vandkvaliteten er heller ikke hvad den har været. Alt taler for, at den smukke fisk går endnu mange hårde år i møde. Med det officielle fisketegn fra staten, var der håb om, at staten ville bruge nogle af de mange penge på vore søer og åer men de gamle traditionsrige fisk; gedden og aborren er næsten glemt i denne sammenhæng. Der er vel også noget fuldstændigt forkert i at bruge resourcer på klækning af traditionelle “kedelige” danske fisk! Det ville måske være mere hensigtsmæssigt, at bruge mange af de penge fra statens tegn: det obligatoriske fisketegn til forbedring af vandkvaliteten i søer og åer, frem for at smide yngel ud i søer og åer, hvor bund- og vandkvaliteten ikke er i top. Det er uhyggeligt med den udvikling, som er igang i de jyske vandløb, kønsforvirret fisk. Vi må håbe, at pengene fra tegnet bliver brugt ude i miljøet og ikke drukner i bureaukratisering og irrationel forskning. Vi bliver tit præsenteret for fortidens synder, generationers uvidenhed. Enten bevidst eller ubevidst men udvikligen taler for sig selv. Stop fauna svineriet nu.
Kommende udbrud: Efteråret 2037. Skynd dig, se jeg har fanget en sjælden fisk, jeg tror sgu, at det muligvis er en aborre!
Ingen undskylning
Der har været en kraftig debat om Stavnsholt anlægget, og ikke mindst udledningen af spildevandet i den smukke sø. Anlægget har været i kommunalt regi i mange år, nu er det privat, men konklusionen er, at der stadigvæk udledes PUHA i Danmarks dybeste sø, endda med grønt lys fra myndighederne. Ekstreme nedbørs forhold skal ikke være en undskyldning for udledning af PUHA i søen. Vi “homosapiens” var på månen i 1969, så burde vi vel også kunne styre spildevandet omkring “rynkepytten”. Er det ideologi, dårlig kommunal politik, eller tidens ignorerende trend, som skal styre den absolutte nedtur. Burde det ikke være sund fornuft, som skal styre de kommende beslutninger omkring vandkvaliteten i de danske søer og åer. Konklusion: meget er forsvundet. Jeg er træt af at høre, at Furesøen har det bedre. I forhold til hvad? Er udgangspunktet 70’ernes evige bade forbud!
Hvornår kan jeg fiske med mine Carlo Rasmussen woblere parallelt med grøden? Da Carlo var tidens trend sætter på søen trak Hr. Rasmussen sine legendariske woblere gennem Fursøens klare vand. For dengang var det almindeligt, at grøden stod 12 meter høj.
Hvad med en giro indsamling i de omkring liggende kommuner. Eventuelt en kæmpe Live Aid Furesø koncert i Farum Park med Brix’n som konferencier! Overskuddet skulle naturligvis gå ubeskåret til restaurering af de utætte vandresevoirer i de omkring liggende kommuner.
Kommende svar: Sommeren 2002. Nej, du må ikke gå ned til Furesøbad, vi må nøjes med svømmeren.
Gedden og politikken er bragt i ØLK og Fiskeringens medlemsblad 2002.
Gedden var nok før i tiden den mest populære fisk herhjemme, men tiderne skifter. Gedden har ikke haft det let i det forrige århundrede. Mange af søerne har fået sænket vandspejlet af den ene eller anden grund. Derfor er mange af søernes oprindelige gydepladser ødelagt. Gedde generationerne er blevet presset hårdt i de pågældende søer. Det er ikke noget vi lystfiskere tænker over til daglig, men det er rystende, hvor mange søer det egentlig drejer sig om. Vandkvaliteten er heller ikke hvad den har været. Alt taler for, at den smukke fisk går endnu mange hårde år i møde. Med det officielle fisketegn fra staten, var der håb om, at staten ville bruge nogle af de mange penge på vore søer og åer men de gamle traditionsrige fisk; gedden og aborren er næsten glemt i denne sammenhæng. Der er vel også noget fuldstændigt forkert i at bruge resourcer på klækning af traditionelle “kedelige” danske fisk! Det ville måske være mere hensigtsmæssigt, at bruge mange af de penge fra statens tegn: det obligatoriske fisketegn til forbedring af vandkvaliteten i søer og åer, frem for at smide yngel ud i søer og åer, hvor bund- og vandkvaliteten ikke er i top. Det er uhyggeligt med den udvikling, som er igang i de jyske vandløb, kønsforvirret fisk. Vi må håbe, at pengene fra tegnet bliver brugt ude i miljøet og ikke drukner i bureaukratisering og irrationel forskning. Vi bliver tit præsenteret for fortidens synder, generationers uvidenhed. Enten bevidst eller ubevidst men udvikligen taler for sig selv. Stop fauna svineriet nu.
Kommende udbrud: Efteråret 2037. Skynd dig, se jeg har fanget en sjælden fisk, jeg tror sgu, at det muligvis er en aborre!
Ingen undskylning
Der har været en kraftig debat om Stavnsholt anlægget, og ikke mindst udledningen af spildevandet i den smukke sø. Anlægget har været i kommunalt regi i mange år, nu er det privat, men konklusionen er, at der stadigvæk udledes PUHA i Danmarks dybeste sø, endda med grønt lys fra myndighederne. Ekstreme nedbørs forhold skal ikke være en undskyldning for udledning af PUHA i søen. Vi “homosapiens” var på månen i 1969, så burde vi vel også kunne styre spildevandet omkring “rynkepytten”. Er det ideologi, dårlig kommunal politik, eller tidens ignorerende trend, som skal styre den absolutte nedtur. Burde det ikke være sund fornuft, som skal styre de kommende beslutninger omkring vandkvaliteten i de danske søer og åer. Konklusion: meget er forsvundet. Jeg er træt af at høre, at Furesøen har det bedre. I forhold til hvad? Er udgangspunktet 70’ernes evige bade forbud!
Hvornår kan jeg fiske med mine Carlo Rasmussen woblere parallelt med grøden? Da Carlo var tidens trend sætter på søen trak Hr. Rasmussen sine legendariske woblere gennem Fursøens klare vand. For dengang var det almindeligt, at grøden stod 12 meter høj.
Hvad med en giro indsamling i de omkring liggende kommuner. Eventuelt en kæmpe Live Aid Furesø koncert i Farum Park med Brix’n som konferencier! Overskuddet skulle naturligvis gå ubeskåret til restaurering af de utætte vandresevoirer i de omkring liggende kommuner.
Kommende svar: Sommeren 2002. Nej, du må ikke gå ned til Furesøbad, vi må nøjes med svømmeren.
Gedden er nok den fisk, som har flest rygter på samvittigheden. Var der en sø eller en mose i nabolaget dengang man var knægt, var der altid et rygte, som gav fiskefeber eller gåsehud. Enten den lokale gedde på størrelse med en Fiat 127, bondemanden der mistede kvæg, når dyrene græssede tæt ved mosens bred, folk der blev bidt når de var ude og bade i søen, eller folk mistede deres kæreste hund når kræet var i vandet. Min egen historie stammer fra Farum kanten. I kanalen mellem Farum sø og Furesøen var det lokale uhyre blevet observeret. Den var så stor, at den ikke kunne svømme gennem kanalen på grund af den lave vandstand i sommerperioden. Det kan tilføjes, at der var ikke det fiskeredskab den store fisk havde på slæb. Alt fra enkelte kroge til en håndfuld woblere i ryg og kæft. Man kan altid diskutere indholdet af rygterne, men kendsgerningen var, at de altid gav fiskefeber.
Den komplete fisk
Gedden er stort set slået an i hele Europa. Der er dog områder i Spaninen, Italien dele af Irland og Skotland og det vestlige Norge hvor den ikke findes. Den findes lige fra de Britiske øer og op over Skandinavien gennem Sverige og øst på gennem Sibiren. Den findes også i det nordlige Amerika European Pike og Muskien det er dog i en lidt anderledes udgave end gedden i Europa. Gedden betragtes som en ferskvandsfisk, men kan klare brakvand. Den findes stort set i hele østersøen. Store dele af bestanden kan omkomme, hvis saltindholdet stiger for meget. Desværre steg saltindholdet nede i Præstø Fjord for nogle år siden, med en voldsom gedde død til følge. I sæsonerne 89 - 90 var der et fiskeri i fjorden på højde med det vi kender fra den svenske skærgård. Der blev landet adskillige fisk over 10 kg i Præstø Fjord. De få steder i Danmark i dag med brakvands gedder må være områder ved Bornholm i de større havne. Jeg ved ikke, hvor god kvaliteten af fiskeriet er i dag, men der har været et “tungt” fiskeri i Rønne Havn. Udløb ved større åer findes der også gedder, som må betragtes som brakvands gedder. For at gøre Præstø Fjord færdig kan det nævnes, at “Joe” Hochtmuth sammen med en fiskekompis i foråret 89 på en enkelt tur fangede 3 gedder over 11 kg. En fisketur udover det psykopatiske i Danmark. Peter Rancke-Madsen satsede på fjorden året efter med mange fisk mellem 7-10 kg med en lille side gevinst af en havørred på 8,6 kg, en rekord der stod i mange år i Østerbro´s Lystfiskerklub. Må vi håbe at Præstø kommer i gang.
Faktum
Gedden findes stort set i alle vore søer, moser og åer. I åerne er det de langsomme og dybe partier gedden står. Gedden er en standfisk, som ikke svømmer lange strækninger, den står næsten altid nede ved bunden og gemmer sig bag siv, træstubbe, sten eller forhøjninger i bunden. Derfor "bør" man altid fiske sine agn tæt på bunden når det er gedder, som skal på krogen. I de kolde perioder, hvor man kan se store stimer af fredfisk på loddet, skal der fiskes i stimen eller i kanten. Det er en sikker metode til gedder. Det er rystende, hvor store stimerne kan blive af fredfisk, på størrelse med et parcelhus, fodboldbaner. Det er ofte i de dybe partier af søen, at koncentrationen af fredfisk er så stor. På de store og dybe søer støder vi naturligvis også på gedden i fri vandet, på jagt efter fredfisk og aborre i springlaget. Inden vi tager på fisketur er det godt, at checke søens beskaffenhed, dybde, skrænter og banker. Det er en dårlig ide at fiske på må og få. Bibehold en stor koncentration selvom fiskeriet er sløjt. Noter altid hvor det er at gedderne hugger, især de store. Fisk i områder, hvor vinden har stået hårdt på i nogle dage. Check dit grej inden du tager ud. Det er surt at miste drømme gedden på grund af dårlig forberedelse.
For at få de store skygger på krogen er universal agnen gode skaller. Geddefiskeri fra båd er bedst når der trækkes med skaller langsomt forbi fiskepladsen. Det er den bedste fiskemetode, hvis vandet er koldt, og fiskene står tæt ved bunden. Det virker tit, som om man nærmest skal parkere agnen i kæften på gedderne. Her er der tale om den traditionelle teknik, som er blevet eksponeret tusinde gange i forskellige artikler. Brug forfang og glideflåd i en passende størrelse i forhold til agnen. 20 gram er nok den mest anvendte gram størrelse ved denne form for fiskeri.
Den komplete fisk
Gedden er stort set slået an i hele Europa. Der er dog områder i Spaninen, Italien dele af Irland og Skotland og det vestlige Norge hvor den ikke findes. Den findes lige fra de Britiske øer og op over Skandinavien gennem Sverige og øst på gennem Sibiren. Den findes også i det nordlige Amerika European Pike og Muskien det er dog i en lidt anderledes udgave end gedden i Europa. Gedden betragtes som en ferskvandsfisk, men kan klare brakvand. Den findes stort set i hele østersøen. Store dele af bestanden kan omkomme, hvis saltindholdet stiger for meget. Desværre steg saltindholdet nede i Præstø Fjord for nogle år siden, med en voldsom gedde død til følge. I sæsonerne 89 - 90 var der et fiskeri i fjorden på højde med det vi kender fra den svenske skærgård. Der blev landet adskillige fisk over 10 kg i Præstø Fjord. De få steder i Danmark i dag med brakvands gedder må være områder ved Bornholm i de større havne. Jeg ved ikke, hvor god kvaliteten af fiskeriet er i dag, men der har været et “tungt” fiskeri i Rønne Havn. Udløb ved større åer findes der også gedder, som må betragtes som brakvands gedder. For at gøre Præstø Fjord færdig kan det nævnes, at “Joe” Hochtmuth sammen med en fiskekompis i foråret 89 på en enkelt tur fangede 3 gedder over 11 kg. En fisketur udover det psykopatiske i Danmark. Peter Rancke-Madsen satsede på fjorden året efter med mange fisk mellem 7-10 kg med en lille side gevinst af en havørred på 8,6 kg, en rekord der stod i mange år i Østerbro´s Lystfiskerklub. Må vi håbe at Præstø kommer i gang.
Faktum
Gedden findes stort set i alle vore søer, moser og åer. I åerne er det de langsomme og dybe partier gedden står. Gedden er en standfisk, som ikke svømmer lange strækninger, den står næsten altid nede ved bunden og gemmer sig bag siv, træstubbe, sten eller forhøjninger i bunden. Derfor "bør" man altid fiske sine agn tæt på bunden når det er gedder, som skal på krogen. I de kolde perioder, hvor man kan se store stimer af fredfisk på loddet, skal der fiskes i stimen eller i kanten. Det er en sikker metode til gedder. Det er rystende, hvor store stimerne kan blive af fredfisk, på størrelse med et parcelhus, fodboldbaner. Det er ofte i de dybe partier af søen, at koncentrationen af fredfisk er så stor. På de store og dybe søer støder vi naturligvis også på gedden i fri vandet, på jagt efter fredfisk og aborre i springlaget. Inden vi tager på fisketur er det godt, at checke søens beskaffenhed, dybde, skrænter og banker. Det er en dårlig ide at fiske på må og få. Bibehold en stor koncentration selvom fiskeriet er sløjt. Noter altid hvor det er at gedderne hugger, især de store. Fisk i områder, hvor vinden har stået hårdt på i nogle dage. Check dit grej inden du tager ud. Det er surt at miste drømme gedden på grund af dårlig forberedelse.
For at få de store skygger på krogen er universal agnen gode skaller. Geddefiskeri fra båd er bedst når der trækkes med skaller langsomt forbi fiskepladsen. Det er den bedste fiskemetode, hvis vandet er koldt, og fiskene står tæt ved bunden. Det virker tit, som om man nærmest skal parkere agnen i kæften på gedderne. Her er der tale om den traditionelle teknik, som er blevet eksponeret tusinde gange i forskellige artikler. Brug forfang og glideflåd i en passende størrelse i forhold til agnen. 20 gram er nok den mest anvendte gram størrelse ved denne form for fiskeri.
Jeg vil dog anbefale 28 - 60 gram ved større dybder. Belast altid flåddet korrekt, fiskene mærker let modstand, og spytter let agnen ud af kæften. Monter dit rig så tæt på neutral vægt. Husk knude- eller gummiknude på hovedlinen, så du kan sætte knuden på den dybde du vil fiske på. Undgå at bruge nylonline som knude. Den kan brænde din hovedline, så den svækkes når du justerer knuden til en anden dybde. Gummiknuden er en god sladrehank. Hvis du fisker med flere stænger og huggene falder på samme stang, gælder det om at få en stang mere (knuden) justeret ned på den dybde, hvor huggene falder, for at se om der så falder flere hug af på kontoen. Hvis du ikke har mulighed for aktivering af knarren, så sæt en elastik oppe foran hjulet på stangen og sæt linen ind under, husk at frikoble hjulet. Når gedden hugger kan den selv trække linen af hjulet. Ved at trække med agnen affiskes et større område. Efter hug og efter endt afmontering af fisk er det altid en god ide, at vende rundt og trække forbi det område som gav fisken. Det giver tit en ekstra fisk. Ryger du ind i et godt område med fisk, kan der altid ankres op. Når jeg ligger for anker monterer jeg altid trekrogen i ryggen på skallen. Når der trækkes med agnen monteres en trekrog i munden samt en nede ved gatet. Den første krog skal i munden, så skalllen får den mest naturlige gang i vandet. Med dette tackel kan man give tilslag med det samme ligesom med en wobler. Giv først tilslag når linebuen er samlet op (hurtig indspining) og stangen bliver tung samtidig med at stangspidsen bøjer. Ved træk med store agnfisk tilrådes en lille pause inden tilslag. Vi taler ikke om minutter, eller ryge en halv smøg, men om sekunder i denne fase. Det er altid godt med yderligere krogninger, så de store gedder kan komme retur hurtigt. De store gedder er altid moderfisk. De bliver kønsmoden det første år. En gedde gyder ca. 20.000 - 45.000 æg pr. kilo legemsvægt. Der er ingen tvivl om, at alle fisk bliver stressede af en tur på krogen. Derfor vær altid parat med det korrekte værktøj. Gab åbner, husk at montere et emne som flyder på gab åbneren, et flåd eller en prop. Gab åbneren gør ikke meget gavn på bunden af søen når den smutter. En god lang næbtang eller lignende. Et blødt afmonterings underlag. En stor vejeslynge, hvis man er til “specimen hunt”. Et stort net, så de “uinteressante” fisk bliver nede i vandet ved afmontering. Et kamera med film og batterier, så vi kan glæde hinanden med et godt billede af fisken ude ved vandet og ikke hjemme i mors carport, det er så trist.
En hurtig genudsætning er godt for fisken. Det er et fedt syn, at se en gedde på 100+ cm returnere ned mod bunden med nogle stærke vift med halen. En gedde på ca. 85 cm er 9 år gammel. Jeg undgår helst at få store fisk med hjem. Store fisk er vigtige for miljøet i søen. Desuden har jeg ikke behov for 500 fiskefrikadeller i min fryser. Fryseren bruges til boilies og det er en helt anden historie. Hvad skal der på?
Levende agn er ikke et nyt fænomen. Ældre lystfiskere har gennem mange år fisket med de gamle Furesø-ruller, hvor agnen var død eller levende fisk. En træspole med håndtag, hvor håndtaget kunne stikkes ned i rælingen af båden. Så drev båden henover Furesøens våger med løsline. Selve fighten foregik med diverse armfakter. En enkel fremgangsmåde, som gennem tiderne har mange store gedder på samvittigheden.
En fuldstændig affærdiget metode, som er blevet brugt gennem mange år er de såkaldte flydebrikker. En virkelig effektiv fiskemetode, dog ikke særlig sportslig. Der er tale om et brædt monteret med en markør samt line og agn. Den smides ud, driver rundt og ikke mindst, brædtet fisker effektivt hele tiden. For derefter at blive set efter næste dag. Det er ikke småting de brædder har på samvittigheden. Den teknik tegner sig for indtil videre Danmarks største gedde, Graup Gedden. Dette afsnit er lånt fra Sportsfiskeren, hvilke nummer det er ved jeg ikke, men historien er skrevet dengang far var langhåret og en Volvo Amazon var moderne.
Den store fangst
Det var en sen aften i juni i 1929, da bygmester, Damkjær satte seks flydebrikker ud på søen. Flydebrikker var hans sædvanlige fangstmetode. Sportslig er denne metode ikke, men givende, og flydebrikkerne eller geddebrikkerne, som de også kaldes, fisker jo selv og udtrætter ifølge konstruktionen automatisk fisken. Inde under skoven, som omgiver det meste af søen, var der mørkt og derfor fik Damkjær ikke som sædvanligt tøjret brikkerne, men det lagde han ikke vægt på.
Næste morgen fandt han fem brikker. På de fire var madingen borte. På den femte sad en syv-otte punds gedde. Først, en dag eller senere fandt, ifølge den forklaring Ejnar Ravn giver, den sidste brik. Dens line, en tyk muresnor, var viklet ind i nogle siv på søens nordside, og på linen sad den skinbarlige esox lucius gigantheus, en kæmpe gedde så kolossal, at Damkjær ikke anede sine levende råd om, hvordan han skulle få den landet. Om den på dette tidspunkt var levende eller død ved ingen men halvdød var den nok, mener Ravn. Da Damkjær efter en tur tilbage til sit hus kom igen med et jagtgevær og gav den et
skud hagl på nært hold, ødelagde han den faktisk. Det fremgår ganske vist ikke af fotografiet, der bærer teksten “skudt tæt på kysten”, men det må skyldes siger han, at man har vendt geddens skamferede side bort fra fotografen. Stadig ifølge Ravn halede Damkjær derefter ene mand gedden i land og transporterede den på en trillebør langs bredden til Grums hus. Her blev gedden hængt op i et stillads til almindelig beskuelse. Der kom folk franær og fjern, endog luftværts.
Levende agn er ikke et nyt fænomen. Ældre lystfiskere har gennem mange år fisket med de gamle Furesø-ruller, hvor agnen var død eller levende fisk. En træspole med håndtag, hvor håndtaget kunne stikkes ned i rælingen af båden. Så drev båden henover Furesøens våger med løsline. Selve fighten foregik med diverse armfakter. En enkel fremgangsmåde, som gennem tiderne har mange store gedder på samvittigheden.
En fuldstændig affærdiget metode, som er blevet brugt gennem mange år er de såkaldte flydebrikker. En virkelig effektiv fiskemetode, dog ikke særlig sportslig. Der er tale om et brædt monteret med en markør samt line og agn. Den smides ud, driver rundt og ikke mindst, brædtet fisker effektivt hele tiden. For derefter at blive set efter næste dag. Det er ikke småting de brædder har på samvittigheden. Den teknik tegner sig for indtil videre Danmarks største gedde, Graup Gedden. Dette afsnit er lånt fra Sportsfiskeren, hvilke nummer det er ved jeg ikke, men historien er skrevet dengang far var langhåret og en Volvo Amazon var moderne.
Den store fangst
Det var en sen aften i juni i 1929, da bygmester, Damkjær satte seks flydebrikker ud på søen. Flydebrikker var hans sædvanlige fangstmetode. Sportslig er denne metode ikke, men givende, og flydebrikkerne eller geddebrikkerne, som de også kaldes, fisker jo selv og udtrætter ifølge konstruktionen automatisk fisken. Inde under skoven, som omgiver det meste af søen, var der mørkt og derfor fik Damkjær ikke som sædvanligt tøjret brikkerne, men det lagde han ikke vægt på.
Næste morgen fandt han fem brikker. På de fire var madingen borte. På den femte sad en syv-otte punds gedde. Først, en dag eller senere fandt, ifølge den forklaring Ejnar Ravn giver, den sidste brik. Dens line, en tyk muresnor, var viklet ind i nogle siv på søens nordside, og på linen sad den skinbarlige esox lucius gigantheus, en kæmpe gedde så kolossal, at Damkjær ikke anede sine levende råd om, hvordan han skulle få den landet. Om den på dette tidspunkt var levende eller død ved ingen men halvdød var den nok, mener Ravn. Da Damkjær efter en tur tilbage til sit hus kom igen med et jagtgevær og gav den et
skud hagl på nært hold, ødelagde han den faktisk. Det fremgår ganske vist ikke af fotografiet, der bærer teksten “skudt tæt på kysten”, men det må skyldes siger han, at man har vendt geddens skamferede side bort fra fotografen. Stadig ifølge Ravn halede Damkjær derefter ene mand gedden i land og transporterede den på en trillebør langs bredden til Grums hus. Her blev gedden hængt op i et stillads til almindelig beskuelse. Der kom folk franær og fjern, endog luftværts.
Et par entusiatiske tyskere ankom i en sportsflyvemaskine, som de satte ned på en mark ved søen. Efterhånden var gedden i det varme vejr allerede begyndt at rådne. Den stank efterhånden så grusomt, at man måtte pille den ned. Enden på den 53 punds store geddes tilværesle blev, at den blev kørt til bygmesterens store hønseri i Øsby, hvor man først kogte knoglerne fri, hvorefter kadaveret blev kastet ud til hønseføde.
Der er gået mange år og i den lånte artikel er der tre udlægninger om, hvordan denne monster gedde kom i land, også selvom fisken er vel dokumenteret. Der er ingen tvivl om, at søen var et klasse vand. Næst største gedde i søen var på 43 pund. Det var ikke unormalt at søens store gedder endte deres dage med et pistol skud. Søen har nok en historie udover normalen. Storm P. tilbragte mange sommerferier i Grums hus, hvor mange af Storm P’s fiskevittigheder stammer fra. Damkjær prøvede i sin tid at sælge søen til en dansk fiskeforening, de havde ikke råd på grund af foreningens lave medlemstal. 25 medlemmer. Hvorefter han forsøgte at sælge til en tysk fiskeforening, men der var for stor modstand i lokal befolkningen. Søen endte med at blive Ravns. Som der står i artiklen. Søen blev Ravns, og Ravn er ålenes mand, derfor måtte gedderne bort. Han bekæmpede dem med elektrofiskeri, og da det ikke slog til, indsatte han et helt regiment af store bomulds torskeruser. De gjorde det i løbet af otte måneder af med 4300 gedder, nogle få virkelige store, de fleste af middelstørrelse og bemærkelsesværdigt få små. Så blev der først sat åleyngel og siden et større parti ål fra Stadil Fjord ind, og de gjorde arbejdet færdigt med geddernes udryddelse. Ålen slikkede bogstaveligt talt gedderognen af sivene, og i dag er der så at sige ikke gedder i søen. Når jeg læser, at der var få virkelige store i udryddelseprocessen, spørger jeg mig selv om, hvor store fisk det egentligt drejede sig om. Jeg tror, at det er gedder op til 20+. Fisk omkring de 8 kg var mellemfisk, men der er ingen tvivl om at Grarup Sø var et klasse vand; især når det nævnes at søen ikke havde mange små gedder. Ærgerligt at søen gik den skæbne i møde.
Der skal nok mere end et rygte til at få en ud af busken i dag når et rygte spreder sig som en influenza epedemi, men det er altid sjovt at høre dem. Tiderne skifter og det er de færreste der skyder deres store fisk med jagtgevær i dag. Genbrug, sæt din store fisk ud, hvis den ikke har lidt overlast. Der fanges rigtig mange store gedder i Jylland hvert år, men rygterne når aldrig frem til København. Ofte er det KH’er syd for grænsen der står for fangsterne. En af de søer var Sunds Sø, og mon ikke der er mange, som har fået sig en oplevelse efter at den sø blev offentligtgjort.
I øvrigt er der blevet observeret en død gedde i vinterperioden af en kommunalgartner, under isen i en stor Københavnsk sø på ikke mindre end 141 cm. God fornøjelse derude.
Der er gået mange år og i den lånte artikel er der tre udlægninger om, hvordan denne monster gedde kom i land, også selvom fisken er vel dokumenteret. Der er ingen tvivl om, at søen var et klasse vand. Næst største gedde i søen var på 43 pund. Det var ikke unormalt at søens store gedder endte deres dage med et pistol skud. Søen har nok en historie udover normalen. Storm P. tilbragte mange sommerferier i Grums hus, hvor mange af Storm P’s fiskevittigheder stammer fra. Damkjær prøvede i sin tid at sælge søen til en dansk fiskeforening, de havde ikke råd på grund af foreningens lave medlemstal. 25 medlemmer. Hvorefter han forsøgte at sælge til en tysk fiskeforening, men der var for stor modstand i lokal befolkningen. Søen endte med at blive Ravns. Som der står i artiklen. Søen blev Ravns, og Ravn er ålenes mand, derfor måtte gedderne bort. Han bekæmpede dem med elektrofiskeri, og da det ikke slog til, indsatte han et helt regiment af store bomulds torskeruser. De gjorde det i løbet af otte måneder af med 4300 gedder, nogle få virkelige store, de fleste af middelstørrelse og bemærkelsesværdigt få små. Så blev der først sat åleyngel og siden et større parti ål fra Stadil Fjord ind, og de gjorde arbejdet færdigt med geddernes udryddelse. Ålen slikkede bogstaveligt talt gedderognen af sivene, og i dag er der så at sige ikke gedder i søen. Når jeg læser, at der var få virkelige store i udryddelseprocessen, spørger jeg mig selv om, hvor store fisk det egentligt drejede sig om. Jeg tror, at det er gedder op til 20+. Fisk omkring de 8 kg var mellemfisk, men der er ingen tvivl om at Grarup Sø var et klasse vand; især når det nævnes at søen ikke havde mange små gedder. Ærgerligt at søen gik den skæbne i møde.
Der skal nok mere end et rygte til at få en ud af busken i dag når et rygte spreder sig som en influenza epedemi, men det er altid sjovt at høre dem. Tiderne skifter og det er de færreste der skyder deres store fisk med jagtgevær i dag. Genbrug, sæt din store fisk ud, hvis den ikke har lidt overlast. Der fanges rigtig mange store gedder i Jylland hvert år, men rygterne når aldrig frem til København. Ofte er det KH’er syd for grænsen der står for fangsterne. En af de søer var Sunds Sø, og mon ikke der er mange, som har fået sig en oplevelse efter at den sø blev offentligtgjort.
I øvrigt er der blevet observeret en død gedde i vinterperioden af en kommunalgartner, under isen i en stor Københavnsk sø på ikke mindre end 141 cm. God fornøjelse derude.