Sandarten
Denne artikel har været indrykket i Fiskeringens medlemsblad tilbage i foråret 2001.
2013: "Nedenstående artikel er skrevet i en periode, hvor vi væltede os i sandarter. I de sidste år har sandarten været en sjælden gæst på Furesøen og Bagsværd sø. Pas på dem, især hvis du skal fiske dem i den varme periodet".
Udbredelse: Sandarten er en udpræget østlig fisk. Fra det Kaspiske hav og mod det nordlige Sibirien. Den vilde bestand nåede kun frem til Elben. Den store bestand af sandarter i dag i Europa skyldes udelukkende store udsætninger. Sandarten findes nu i mellem- og vest europa, det vil sige England, dele af Norge, Sverige og i Østersøens mere brakke områder. Den findes også i det nordlige Amerika.
Sandarten har aldrig været en del af den naturlige bestand i Danmark. Men udsætninger i sidste halvdel af forrige og især første halvdel af dette århundrede har bevirket, at sandarten nu hører til en af vore almindeligste fisk i søerne. Her skal man sende en varm tanke til den gamle Lystfiskeriforeningen, der har bidraget til det gode fiskeri i mange af vore sjællandske søer i dag. Den findes også i bunden af visse fjorde, jeg er kun selv bekendt med Roskilde fjord og Randers fjord.
Sjællandske søer: Bagsværd sø, Furesøen, Gyrstinge sø, Lyngby sø, Sorø sø, Haraldsted sø, Hillerød Slotssø, Tystrup sø. Kattinge sø. Flere sporadiske søer kan nævnes Farum sø, Sønder sø, Tissø. Udover de nævnte vande er der masser af søer på Sjælland, hvor sandarten er mere end almindelig. I Jylland er man mere dæmpet omkring sandart fiskeriet, men det kan nævnes at Viborg søerne og Silkeborg søerne og områder i Gudenåen indeholder en god bestand af sandart.
Tilføjelser:
Bagsværd sø og Furesøen er gode søer på sjælland nu. Bagsværd sø en lavvandet sø som giver fisk til alle. Den er meget nem at gennem fiske selv uden den store sandart rutine.
Furesøen var kendt for sit verdens klasse fiskeri i firserne. Frivandet udenfor Store Kalv giver stadigvæk gode fisk.
Gyrstinge sø er kendt for sin store bestand af sandart med en gennemsnitvægt på 2-4 kg.
Haraldsted sø, søen med Ulf Hansens danmarks rekord på 11,0 kg fra 20/11-78, søen blev i samme tidsrum nedfisket.
Farum sø skal lige nævnes som et joker vand, jeg kan ikke anbefale vandet som sandart vand. Jeg har kun selv fanget 2 sandart på søen gennem årene - begge over de 3,5 kg. Men tilbage til 88 fik erhvervsfiskeren to fisk over de 10 kg - stof til eftertanke.
Flad sø, søen i nordvest Jylland gav en kæmpe - en åleruse tilbage til 83 på ikke mindre end 14,0 kg.
Kattinge sø. Få fisk, men fisk på den rigtige side af de 4 kg. De fleste spinne fisker med jigs.
Sandart data (denne liste er ikke opdateret)
Dansk rekord: 11,000 kg.
Norsk rekord: 11,080 kg.
Svensk rekord: 12,007 kg.
Engelsk rekord: 6,946 kg.
Det kan tilføjes at der fanges fisk over 9 kg hvert år i Sverige.
Vækst alder: 2 sæsoner 24 cm. 4 sæsoner 43 cm. 6. sæsoner 55 cm. 8 sæsoner 57 cm. 10 sæsoner 70 cm. En sandart der er 10 år gammel skal veje 4,5 - 5 kg. Mindste mål 40 cm i de danske søer, hvis andet ikke er angivet ved fiskevandet.
Kendetegn: De lyse øjne som skinner hvidt ligesom en refleks-brik (katteøjne). Skællene er meget ru. De to karakteristiske hugtænder i overkæben samt underkæben. Farven er grå med sorte striber, hannen med en mere grøn/grå farve. De truende rygfinner, magen til aborrens.
Gydning: Foregår i perioden marts, april maj starten af juni alt afhængig af hvilken sø det er. Vandtemperaturen skal ligge mellem 12 og 15 grader. Dog er min opfattelse at vandet er en del koldere i Danmark for gydning end i mellem europa. Sandarten gyder ca. 150.000 til 200.000 æg pr. kg legemsvægt. Hannen bevogter æggene meget aggressivt. Forholdene for perfekt gydning skal være sand, grus, eller lerbund gerne store sten. Det kan foregå på dybt vand eller på lavt vand bare det er optimale bundforhold.
Levevis: Sandarten kan godt li' grumset vand (grøn plankton-alge). Det siges at den ikke kan li' koldt vand, jeg mener at sandarten har fået avlet det kolde gys af sig, men det er korrekt at sandart fiskeri “ikke” må foregå med temperaturer tæt på frysepunktet .
I klare søer trækker sandarten først op i vandmasserne når det begynder at blive mørkt. I Store søer trækker den rundt i de frie vandmasser. Ellers kan man finde sandarten på banker, skrænter eller forhøjninger, bare bundforholdene er grus, ler, sand. Unge fisk kan forkomme i stimer fisk mellem 700 og 1600 gram. Større fisk i mindre flokke, eller parvis.
Jagt: Sandarten er en langsom svømmer. Den nærmer sig sit bytte langsomt, ofte stimer af mindre fisk. Fejler den sit hug stopper den jagten hurtigt. I "gamle" dage brugte man tit meget små agn til sandarten, det er en fejl, sandarten tager gerne agn som man vil betragte som gode geddeskaller! Den spiser stort set alle fredfisk samt aborre og egne arts fæller. Den tager gerne byttet fra siden. Svinger hovedet fra side til side, og sluger byttefisken med hovedet først. Sandarten er god til at rense op i søer, hvor der en stor bestand af tusindebrødre (aborre).
Det siges at sandarten holder op med at indtage føde i gydeperioden, den opfattelse har jeg ikke. Jeg har fanget mange fisk i gydeperioden, hvor det ikke har været gentagne kast i samme område til fremprovokation af hug. Det giver flest han fisk, men også store hunner om foråret. Der fiskes altid agnfisk.
Bagsværd sø
Efterår/vinter/start på forår. At stå tidligt op er en af de helt stor nøgleord på Bagsværd sø. Det vil sige, at man er på søen mens det stadigvæk er mørkt og det lysner lidt i horisonten, dette gælder fiskeri med wobler og levende agn. Temperatur 4-7 grader og overskyet med lidt vind er perfekt. Har dårlig erfaring inden islægning. Bagsværd sø kommer først i gang sent efterår på grund af det meget uklare vand.
Der fiskes meget med kunstagn. Der er tale om flydende woblere. Hi-Lo 26 gram rød/hvid. guld/bronze-"japaneren". Nils Master 30 gram marmor/hvid. Gul med sorte vinkler. Cisco Kid. (bruger den ikke selv). Populære farve kombinationer: Rød/hvid - søvl/blå - sølv/sort.
Bagsværd sø har en ringe dybde, gennesnitsdybden ca. 2 meter med max. dybden 3,20 meter. Man har altid sagt, at der skulle dørges langsomt, hvis det var sandart man var ude efter. Men hvem har ikke været på Bagsværd sø i en mindre orkan, hvor der har været god fart i båden og alligevel fået sandart på krogen også tunge fisk. Godt nok siges der at sandarten er en langsom svømmer, men den har finner.
Det skal lige nævnes, at det godt kan betale sig at skifte krogene ud på woblerne, ofte er det en rigtig dårlig kvalitet de er monteret med fra fabrikken. Sandarten har en meget lille mund og et meget hårdt hoved, derfor, brug altid gode kroge. Hvis du finder det hysterisk så slib krogene godt inden brug. Brug altid forfang. 0,60 m.m.
Det lyder kryptisk, jeg bruger downrigger stænger på 9' -. Den model jeg har valgt er meget stiv af en downriggerstang at være. Den kroger godt, og tager de kraftige rusk sandarten laver fra side til side. Woblerne skal ikke smides langt bag båden - 12 -16 meter er rigeligt. Den korte afstand mellem båd og agn gør, at man skal sætte sin bremse let, et normalt træk i linen og hjulet giver line. Båden skal have en rimelig fremdrift, en jævn bevægelse, ingen ryk. En lille detalje er, at det er næsten altid de woblere der er tættest på båden som giver fisk. Bådens fart kroger fisken, derfor næsten aldrig tilslag. Samtidig skal man fighte fisken meget roligt, naturligvis stram line. Det er sjældent at sandarten tager wobleren som en cigar. De hænger tit tyndt i det yderste af munden med sidste krog, derfor skal de ikke voldes ind. Tager de wobleren fra siden er der fast fisk hvergang. Sandarten svømmer gerne i et astadigt tempo efter wobleren, den stikker jo ikke af - puffer til den. Derfor kan der forkomme dårlige krogninger.
Levende agn
Der er stort set fisk over hele søen derfor kan det betale sig at trække rundt med agnen. Brug glideflåd 20 g. belast altid flåddet korrekt sandarten mærker modstanden rigtig godt og spytter let. Så tæt på neutral vægt. Husk knude på hovedlinen så du kan sætte dybden på ca. 1,90 meter. Sæt en elastik oppe foran hjulet og sæt linen ind under og husk at frikoble hjulet. Når sandarten hugger kan den selv trække linen af hjulet. Ved at trække med agnen affiskes et større område. Ryger man ind i et godt område med fisk, kan der altid ankres op. Når jeg ligger for anker monterer jeg altid trekrogen i ryggen på skallen. Når der trækkes med agnen monteres en lille trekrog i munden samt en lidt større i gatet str. 2. Den første krog skal i munden, så skallen får den mest naturlige gang i vandet. Med dette tackel kan man give tilslag med det samme ligesom med wobler. Ved træk med store agnfisk tilrådes et lille break.
Lavt vand
I slutningen af marts og i starten af april er anderledes en de øvrige måneder, de normale fremgangsmåder giver stadigvæk fisk ude i søen. Men hvis man trækker ind på helt lavt vand, og har tålmodighed, kan man gøre gode fangster både i antal og i kg. Det kræver lidt lettere flåd ca. 10 - 11 gram og meget små trekroge. Brug stadigvæk forfang der er også gedder i søen. Inden du lægger dig for anker, skal du lige mærke bunden om den er hård, det skal den være. Det med anker og mærkning af bunden skal være så stille som muligt. Bliv ikke bange for den ringe dybe 0,5 - 1 m., de store gydefisk er der. Brug skaller som agn, små fisk mellem 8 og 13 cm er perfekte. Kast agnen helt ind til sivene. Bliv ikke stresset, hvis dine agnfisk svømmer oppe i overfladen, sandarten tager dem, nogle gange ser du halen dreje med rundt andre gange bare hvirvelen. Jeg giver tilslag med det samme. Til tider går fiskene ud af det lave vand, et fedt syn.
Dette er nogle rigtig gode råd, som skal give fisk, hvis du giver fiskeriet en chance. Det sidste tip handler om foråret. Vi kan altid diskutere om det er etisk at fiske efter dem i den periode. Hvis fisken behandles ordentligt i båden, eller afmonteres ved bådsiden i et stort net kan fiskene genudsættes og søens bestand vil ikke lide overlast. Selvfølgelig skal de mindre områder ha' fred. Alle store gydefisk skal ud igen hele året, hvis de ikke har lidt overlast, en fisk på ca. 7 kg gyder ca. 1 million æg. Gydeperioden er forskellig fra sø til sø. På Furesøen har jeg stødt på fisk i langt inde i juni måned som var fyldt med rogn.
Furesøen
Sandart fiskeri i Furesøen var lidt af et tilløbs stykke i midten af firserne. Søen var klart sandart sø nummer ét. Titlen som sø nummer ét må gå til Bagsværd sø i 90'erne. Men det kan diskuteres hvorfor Furesøen mistede titlen på ganske få år. En af faktorerne kan være at vandkvaliteten er blevet bedre, med mindre udledning af spildevand gennem årene, og sigtbarheden er derved blevet god. Sandarten trives godt i søer, hvor sigtbarheden ikke er helt i top, og bundforholdene er tilstede for gydning hård bund af sand og sten. Sandartynglen slog måske ikke til i 3-4 år. Nej! svaret ligger snarere i en helt igennem nedfiskning af bestanden i Furesøen i starten af firserne. Straks tænker jeg på erhvervsfiskeren, ham kan jeg ikke dømme, jeg kender ikke noget til hans interesser udover ålene. Selv var jeg "grøn" i den periode og sandartfiskeri på Furesøen var et helt ukendt kapitel i mit fiskeri.
Fisk & Fri udgav i 1984 en årbog; Alt om lystfiskeri. Der blev gjort status over sjællandske søer, sæsonen 83, med diverse fangster og stald tips. I afsnittet om Furesøen kan man b.la. læse.: 1. juni 1983 vil blive husket af mange Furesøfiskere – denne dag blev der fanget mere end 50 store sandart i Store Kalv.... endvidere stod der; Alle, der trak med woblere fik fisk – enkelte endda mange og store fisk – dagfangster på 6-8 sandart var noget, der flere gange blev hjembragt! Fisk & Fri afslutter artiklen med konklusionen: I dag er Furesøen lige så god som i 20'erne, man må bare håbe at søens erhvervsfiskere ikke falder for fristelsen til at drive rovdrift på søens mange fisk – det skete i Haraldsted Sø for 5 år siden – det må ikke ske.
Min konklusion er, at der har foregået en blodrus på søen, og "80'er" generationen af lystfiskere har et stort ansvar for nedturen. En opfattelse som er blevet bekræftet af ældre lystfiskere. I dette tilfælde er det ikke kun erhvervsfiskeren der har ansvaret. I øvrigt er jeg ikke tilhænger af erhvervsfiskeri på søerne. Med det store fiskepres der er på vores søer i dag, nytter det ikke at man slår på alt hvad der er stort og spræller med en fastelavns-kølle. Alle store gydefisk bør genudsættes hele året, hvis de ikke har lidt overlast. Sandarten er fredet i maj.
Det var muligt at komme i kontakt med sandarten på Furesøen i starten af 90'erne. Peter Rancke-Madsen skrev i klubbladet i 91 om et rimeligt sandart fiskeri på Furesøen. Med Peter's gode tips i baghovedet fik jeg fiske-feber efter nogle gode rygter kom for dagen. Jeg drog ud på den store sø i håb om at komme i kontakt med søens store sandart.
Søens øst-side er det populære stræk, mit udgangspunkt var Kaningaards-flakket. Turen skulle gå nord-på mod Store Kalv. Jeg drev med mine levendeagn fordelt på fem flåd, i forskellige dybder fra 5 meter ned til 12 meter. Efter en lidt klodset start, hvor jeg kom for tæt ind under land med skidt på agnen til følge fik jeg fiskeriet til at køre. Ude over 16 meter gik det ene flåd, jeg så flåddet gå inden fisken fik revet linen fri af elastikken og mærke den lille modstand. Mit forfang bestod af en meget lille tre-krog i snuden på skallen og en str. 3 i gattet. Med denne montage kunne jeg give tilslag med det samme. Spørgsmålet var nu, om det var sandart eller gedde? Fisken var tung den huggede på agnen, som var 11 meter nede. Fisken gik dybt og måtte derfor pumpes op, det var tunge ryk med korte seje træk i linen. Det var helt sikkert en af søens pæne sandart, som var forenden af linen. Efter et stykke tid var den efterhånden så langt oppe i vandet, at jeg kunne skimte fisken i det klare vand det var sandart! Oppe ved bådsiden kunne jeg se, at fisken var forsvarligt kroget, fiskeknæene kom i bero, en sikker håndlanding og fisken var hjemme. Det var en rigtig god sandart på 6,2 kg. Der var ikke gået over en time og stor sandarten var i hus, var de gode 80´ere kommet tilbage? Derefter lå jeg i området ved Kaningaard Flakket i lang tid uden resultat. Derfor besluttede jeg at drive nordpå mod Store Kalv.
Ved Lille Kalv skete der endelig noget. Der var nu gået mindst seks-syv timer siden sidste fisk. Mit bageste flåd forsvandt, agnen var omkring ni meter nede. Jeg lå i området ved Soldaten og Thieks banke. Der var masser af vand under kølen, og det samme drama som om morgenen gentog sig. Tunge seje udløb med tunge nyk i stangspidsen. Inde ved bådsiden kunne jeg se, at fisken var dårlig kroget og brugte derfor ketsjeren. Fisken var dårlig nok kommet over rælingen da krogene slap. Endnu en god fisk, vægten stoppede ved de 5 kilo. Fiskeriet var meget trægt, der var gået rigtig mange timer måske otte, men hvad gjorde det med to rigtig flotte fisk, som var kommet i kamerakassen, derefter genudsat. Der var meget tid endnu inden mørket ville sætte ind. Jeg brugte tiden på de mere populære områder udenfor Store Kalv, Næsse Knolden, Privat Banken. Det blev til enkelte gedder i den tynde udgave, og mit fiskeri stoppede ved enogtyve tiden.
Med fisk i den størrelse var det ikke svært, at få Peter Rancke Madsen med på en tur et par dage efter. Desværre svigtede fiskeriet fuldstændig på Furesøen. Med start tidlig morgen, var det underligt at vi ikke fik et eneste hug, både hvad gedde og sandart angår på de godt 6-7 timer udenfor Store Kalv. Dagen blev rettet op med nogle gedder i Farum sø. Det svage resultat på anden dagen kunne ikke holde mig væk fra Furesøen. På tredie turen ville jeg ikke bruge hele mest dagen, så det blev til en aftentur. Til min store skræk var alle de gode skaller på 15 cm trukket ud af kanalen ved Frederiksdal, derfor måtte jeg en tur omkring Klavs Nars Holm i Farum sø før de obligatoriske fiskebøffer var i hus. Turen gik mod Soldaten udenfor Lille Kalv. De gedder jeg havde fået stod gennemgående højt i vandet, derfor rykkede jeg mine stopknuder længere op for at fiske sandarten nede i dybet. En enkelt joker på 6 meter, resten af agnen ned mellem 9 - 13 meter.
Udover de tyve meter gik det inderste flåd på højre side af båden. Det er dejligt at fiske i frivandet, det er aldrig bunden der spøger. Fisken tog line af, den fik lidt tid, derefter spolede jeg ind som gal, mærkede fisken, fightede den, linen blev slap, fisken fri. Det var den rene nedtur, det var ikke fordi man fik stress af bidelystne fisk her på søen. Agnfisken havde mærker efter sandart, muligvis var den for stor, omkring de 20 cm. På med en frisk agn, derefter rette båden op og udover det samme sted. Jeg nåede lige derud så gik flåddet på venstre side, denne gang gav jeg tilslag med det samme, fast fisk, blev den nu hængende? Der var ingen tvivl, det var endnu en god sandart. Tung stod den under båden og skulle pumpes op. Den kom op med hovedet piskende fra side til side, med agnen halvt ude af kæften. Det var en fisk i samme kaliber som de to andre. Fisken blev håndlandet og viste sig at være godt fed. Vægten stoppede ved de 5,7 kg. Hvilken fisk! Skønt den ikke var fredet, blev den naturligvis udsat efter en mindre foto parade. Det var iøvrigt en LF'er der var fotograf, han havde ikke set en sandart fra Furesøen i den størrelse siden 1983. Det var ikke sandart dage som i 80'erne, men en dag der vidnede om, at der stadigvæk er gode sandarter i søen. Måske kommer de gode dage tilbage, med god opførsel med hensyn til hjem tagelse af sandart.
Sandarten er ikke dansk, det er en fisk der er sat ud af privat personer men ikke mindst Lystfiskeri-foreningen har en stor fortjenste, med de gode resultater vi har i mange af de sjællandske søer i dag. Det et har krævet mange udsætninger i søerne, for at få et stabilt fiskeri efter sandart. Desværre er niveauet stadigvæk ringe på Furesøen. Det kunne være, at nogle af de mange penge, som kommer ind i form af det obligatoriske fisketegn skulle gå til mere pleje af fiskebestanden i de ferske søer.
Set i bakspejlet
Ja, de glade firser kom tilbage som vi alle ved. Fiskeriet var i verdensklasse i den sidste del af halvfemserne. Jeg oplevede selv noget fiskeri, som jeg ikke har stødt på siden. Da fiskeriet var på sit højeste fik båden mange fisk over 5 kg med den største på 8.1 kg. Jeg håber, at de kommende generationer af lystfiskere får mulighed for, at opleve det samme som jeg selv oplevede på Furesøen de par år søen var på sit højeste. Det var HOT! Selv går jeg rundt og håber på, at søen bliver så god gedde mæssigt, at det er tid til at gå på loftet og finde mine Carlo Rasmussen woblere frem… Imellem tiden er der blevet indført det obligatoriske statslige fisketegn. Den dag gik der rigtig politik i lystfiskeriet på godt og ondt. Der er stadigvæk store problemer med rensningsanlægget i Stavnsholt. Erhvervsfiskeren fik lov til at fiske med garn efter sandarten. Var det en form for biomanipulation med biologernes og myndighedernes velsignelse? Eller var det en skjult økonomisk hjælpende hånd? Der er mange interesser i den store sø. Det er spændende, hvad de næste år vil bringe af godt og ondt for den dybe sø.
Furesøen må betragtes som sø nummer et i dag. En sø der har disket op med klassefiskeri de sidste år i halvfemserne. Furesøen var kendt for sit verdensklasse fiskeri i midten af firserne, i øvrigt var det også en periode, hvor gokkejernet blev brugt flittigt. I firserne blev der trukket meget med woblere. Frivandet udenfor Store Kalv giver stadig gode fisk. De lystfiskere som dyrker forår og sommerfiskeriet på Furesøen i dag, har mere is i maven og har så meget psyke, at de ligger for anker. Der fiskes med levende agn. Taktikken er at finde nogle stimer af småfisk helst med nogle gode bananer på loddet. Rovfisk i kanten af stimen. Man skal naturligvis flytte sig, hvis der ikke sker noget. En fremgangsmåde, som har givet mange store sandarter i frivandet mellem 6 og 8,5 kg med et par stykker over 9 kg de sidste år. Hvem der opfandt denne teknik taktik ved jeg ikke, men en som har fisket på denne måde i mange år er den efterhånden legendariske Joe. En lystfisker med utallige sandarter over 6 kg både fra Furesøen og Bagsværd sø. Det er et sjovt fiskeri og meget populært.
Det gælder om, at være hurtigt ude ved sandart premieren. 10 – 15 både på søen en sommeraften er ikke ualmindeligt. Det eneste negative ved fiskeriet er, at sandarten bliver lidt sløj hen på sæsonen. Den er ikke glad for at blive hivet op fra det kolde dyb. Derfor, tag det lidt med ro, når der er bøjet klinge. Pump ikke fisken op i klassisk Øresundsstil. Prøv om du kan afkroge sandarten nede i vandet. Giv den lidt ilt ved at holde den i halen og bevæg fisken stille og roligt frem og tilbage. Brug den tid det tager. Hvis sandarten har de karakteristiske røvballer ved bugen og skal vejes, så brug en vejepose. Det er en fremgangsmåde, som fiskene har godt af.
Knæk og bræk derude
Når du sidder og læser dette nummer af klubbladet kan jeg gøre opmærksom på, at den store sandart sæson står for døren på Bagsværd sø. Jeg har tidligere givet et et par tips i klubbladet - januar nummeret 1994, artiklen: Dårligt vejr - store fisk.
Denne artikel har været indrykket i Fiskeringens medlemsblad tilbage i foråret 2001.
2013: "Nedenstående artikel er skrevet i en periode, hvor vi væltede os i sandarter. I de sidste år har sandarten været en sjælden gæst på Furesøen og Bagsværd sø. Pas på dem, især hvis du skal fiske dem i den varme periodet".
Udbredelse: Sandarten er en udpræget østlig fisk. Fra det Kaspiske hav og mod det nordlige Sibirien. Den vilde bestand nåede kun frem til Elben. Den store bestand af sandarter i dag i Europa skyldes udelukkende store udsætninger. Sandarten findes nu i mellem- og vest europa, det vil sige England, dele af Norge, Sverige og i Østersøens mere brakke områder. Den findes også i det nordlige Amerika.
Sandarten har aldrig været en del af den naturlige bestand i Danmark. Men udsætninger i sidste halvdel af forrige og især første halvdel af dette århundrede har bevirket, at sandarten nu hører til en af vore almindeligste fisk i søerne. Her skal man sende en varm tanke til den gamle Lystfiskeriforeningen, der har bidraget til det gode fiskeri i mange af vore sjællandske søer i dag. Den findes også i bunden af visse fjorde, jeg er kun selv bekendt med Roskilde fjord og Randers fjord.
Sjællandske søer: Bagsværd sø, Furesøen, Gyrstinge sø, Lyngby sø, Sorø sø, Haraldsted sø, Hillerød Slotssø, Tystrup sø. Kattinge sø. Flere sporadiske søer kan nævnes Farum sø, Sønder sø, Tissø. Udover de nævnte vande er der masser af søer på Sjælland, hvor sandarten er mere end almindelig. I Jylland er man mere dæmpet omkring sandart fiskeriet, men det kan nævnes at Viborg søerne og Silkeborg søerne og områder i Gudenåen indeholder en god bestand af sandart.
Tilføjelser:
Bagsværd sø og Furesøen er gode søer på sjælland nu. Bagsværd sø en lavvandet sø som giver fisk til alle. Den er meget nem at gennem fiske selv uden den store sandart rutine.
Furesøen var kendt for sit verdens klasse fiskeri i firserne. Frivandet udenfor Store Kalv giver stadigvæk gode fisk.
Gyrstinge sø er kendt for sin store bestand af sandart med en gennemsnitvægt på 2-4 kg.
Haraldsted sø, søen med Ulf Hansens danmarks rekord på 11,0 kg fra 20/11-78, søen blev i samme tidsrum nedfisket.
Farum sø skal lige nævnes som et joker vand, jeg kan ikke anbefale vandet som sandart vand. Jeg har kun selv fanget 2 sandart på søen gennem årene - begge over de 3,5 kg. Men tilbage til 88 fik erhvervsfiskeren to fisk over de 10 kg - stof til eftertanke.
Flad sø, søen i nordvest Jylland gav en kæmpe - en åleruse tilbage til 83 på ikke mindre end 14,0 kg.
Kattinge sø. Få fisk, men fisk på den rigtige side af de 4 kg. De fleste spinne fisker med jigs.
Sandart data (denne liste er ikke opdateret)
Dansk rekord: 11,000 kg.
Norsk rekord: 11,080 kg.
Svensk rekord: 12,007 kg.
Engelsk rekord: 6,946 kg.
Det kan tilføjes at der fanges fisk over 9 kg hvert år i Sverige.
Vækst alder: 2 sæsoner 24 cm. 4 sæsoner 43 cm. 6. sæsoner 55 cm. 8 sæsoner 57 cm. 10 sæsoner 70 cm. En sandart der er 10 år gammel skal veje 4,5 - 5 kg. Mindste mål 40 cm i de danske søer, hvis andet ikke er angivet ved fiskevandet.
Kendetegn: De lyse øjne som skinner hvidt ligesom en refleks-brik (katteøjne). Skællene er meget ru. De to karakteristiske hugtænder i overkæben samt underkæben. Farven er grå med sorte striber, hannen med en mere grøn/grå farve. De truende rygfinner, magen til aborrens.
Gydning: Foregår i perioden marts, april maj starten af juni alt afhængig af hvilken sø det er. Vandtemperaturen skal ligge mellem 12 og 15 grader. Dog er min opfattelse at vandet er en del koldere i Danmark for gydning end i mellem europa. Sandarten gyder ca. 150.000 til 200.000 æg pr. kg legemsvægt. Hannen bevogter æggene meget aggressivt. Forholdene for perfekt gydning skal være sand, grus, eller lerbund gerne store sten. Det kan foregå på dybt vand eller på lavt vand bare det er optimale bundforhold.
Levevis: Sandarten kan godt li' grumset vand (grøn plankton-alge). Det siges at den ikke kan li' koldt vand, jeg mener at sandarten har fået avlet det kolde gys af sig, men det er korrekt at sandart fiskeri “ikke” må foregå med temperaturer tæt på frysepunktet .
I klare søer trækker sandarten først op i vandmasserne når det begynder at blive mørkt. I Store søer trækker den rundt i de frie vandmasser. Ellers kan man finde sandarten på banker, skrænter eller forhøjninger, bare bundforholdene er grus, ler, sand. Unge fisk kan forkomme i stimer fisk mellem 700 og 1600 gram. Større fisk i mindre flokke, eller parvis.
Jagt: Sandarten er en langsom svømmer. Den nærmer sig sit bytte langsomt, ofte stimer af mindre fisk. Fejler den sit hug stopper den jagten hurtigt. I "gamle" dage brugte man tit meget små agn til sandarten, det er en fejl, sandarten tager gerne agn som man vil betragte som gode geddeskaller! Den spiser stort set alle fredfisk samt aborre og egne arts fæller. Den tager gerne byttet fra siden. Svinger hovedet fra side til side, og sluger byttefisken med hovedet først. Sandarten er god til at rense op i søer, hvor der en stor bestand af tusindebrødre (aborre).
Det siges at sandarten holder op med at indtage føde i gydeperioden, den opfattelse har jeg ikke. Jeg har fanget mange fisk i gydeperioden, hvor det ikke har været gentagne kast i samme område til fremprovokation af hug. Det giver flest han fisk, men også store hunner om foråret. Der fiskes altid agnfisk.
Bagsværd sø
Der fiskes meget med kunstagn. Der er tale om flydende woblere. Hi-Lo 26 gram rød/hvid. guld/bronze-"japaneren". Nils Master 30 gram marmor/hvid. Gul med sorte vinkler. Cisco Kid. (bruger den ikke selv). Populære farve kombinationer: Rød/hvid - søvl/blå - sølv/sort.
Bagsværd sø har en ringe dybde, gennesnitsdybden ca. 2 meter med max. dybden 3,20 meter. Man har altid sagt, at der skulle dørges langsomt, hvis det var sandart man var ude efter. Men hvem har ikke været på Bagsværd sø i en mindre orkan, hvor der har været god fart i båden og alligevel fået sandart på krogen også tunge fisk. Godt nok siges der at sandarten er en langsom svømmer, men den har finner.
Det skal lige nævnes, at det godt kan betale sig at skifte krogene ud på woblerne, ofte er det en rigtig dårlig kvalitet de er monteret med fra fabrikken. Sandarten har en meget lille mund og et meget hårdt hoved, derfor, brug altid gode kroge. Hvis du finder det hysterisk så slib krogene godt inden brug. Brug altid forfang. 0,60 m.m.
Levende agn
Der er stort set fisk over hele søen derfor kan det betale sig at trække rundt med agnen. Brug glideflåd 20 g. belast altid flåddet korrekt sandarten mærker modstanden rigtig godt og spytter let. Så tæt på neutral vægt. Husk knude på hovedlinen så du kan sætte dybden på ca. 1,90 meter. Sæt en elastik oppe foran hjulet og sæt linen ind under og husk at frikoble hjulet. Når sandarten hugger kan den selv trække linen af hjulet. Ved at trække med agnen affiskes et større område. Ryger man ind i et godt område med fisk, kan der altid ankres op. Når jeg ligger for anker monterer jeg altid trekrogen i ryggen på skallen. Når der trækkes med agnen monteres en lille trekrog i munden samt en lidt større i gatet str. 2. Den første krog skal i munden, så skallen får den mest naturlige gang i vandet. Med dette tackel kan man give tilslag med det samme ligesom med wobler. Ved træk med store agnfisk tilrådes et lille break.
Lavt vand
Dette er nogle rigtig gode råd, som skal give fisk, hvis du giver fiskeriet en chance. Det sidste tip handler om foråret. Vi kan altid diskutere om det er etisk at fiske efter dem i den periode. Hvis fisken behandles ordentligt i båden, eller afmonteres ved bådsiden i et stort net kan fiskene genudsættes og søens bestand vil ikke lide overlast. Selvfølgelig skal de mindre områder ha' fred. Alle store gydefisk skal ud igen hele året, hvis de ikke har lidt overlast, en fisk på ca. 7 kg gyder ca. 1 million æg. Gydeperioden er forskellig fra sø til sø. På Furesøen har jeg stødt på fisk i langt inde i juni måned som var fyldt med rogn.
Furesøen
Sandart fiskeri i Furesøen var lidt af et tilløbs stykke i midten af firserne. Søen var klart sandart sø nummer ét. Titlen som sø nummer ét må gå til Bagsværd sø i 90'erne. Men det kan diskuteres hvorfor Furesøen mistede titlen på ganske få år. En af faktorerne kan være at vandkvaliteten er blevet bedre, med mindre udledning af spildevand gennem årene, og sigtbarheden er derved blevet god. Sandarten trives godt i søer, hvor sigtbarheden ikke er helt i top, og bundforholdene er tilstede for gydning hård bund af sand og sten. Sandartynglen slog måske ikke til i 3-4 år. Nej! svaret ligger snarere i en helt igennem nedfiskning af bestanden i Furesøen i starten af firserne. Straks tænker jeg på erhvervsfiskeren, ham kan jeg ikke dømme, jeg kender ikke noget til hans interesser udover ålene. Selv var jeg "grøn" i den periode og sandartfiskeri på Furesøen var et helt ukendt kapitel i mit fiskeri.
Min konklusion er, at der har foregået en blodrus på søen, og "80'er" generationen af lystfiskere har et stort ansvar for nedturen. En opfattelse som er blevet bekræftet af ældre lystfiskere. I dette tilfælde er det ikke kun erhvervsfiskeren der har ansvaret. I øvrigt er jeg ikke tilhænger af erhvervsfiskeri på søerne. Med det store fiskepres der er på vores søer i dag, nytter det ikke at man slår på alt hvad der er stort og spræller med en fastelavns-kølle. Alle store gydefisk bør genudsættes hele året, hvis de ikke har lidt overlast. Sandarten er fredet i maj.
Søens øst-side er det populære stræk, mit udgangspunkt var Kaningaards-flakket. Turen skulle gå nord-på mod Store Kalv. Jeg drev med mine levendeagn fordelt på fem flåd, i forskellige dybder fra 5 meter ned til 12 meter. Efter en lidt klodset start, hvor jeg kom for tæt ind under land med skidt på agnen til følge fik jeg fiskeriet til at køre. Ude over 16 meter gik det ene flåd, jeg så flåddet gå inden fisken fik revet linen fri af elastikken og mærke den lille modstand. Mit forfang bestod af en meget lille tre-krog i snuden på skallen og en str. 3 i gattet. Med denne montage kunne jeg give tilslag med det samme. Spørgsmålet var nu, om det var sandart eller gedde? Fisken var tung den huggede på agnen, som var 11 meter nede. Fisken gik dybt og måtte derfor pumpes op, det var tunge ryk med korte seje træk i linen. Det var helt sikkert en af søens pæne sandart, som var forenden af linen. Efter et stykke tid var den efterhånden så langt oppe i vandet, at jeg kunne skimte fisken i det klare vand det var sandart! Oppe ved bådsiden kunne jeg se, at fisken var forsvarligt kroget, fiskeknæene kom i bero, en sikker håndlanding og fisken var hjemme. Det var en rigtig god sandart på 6,2 kg. Der var ikke gået over en time og stor sandarten var i hus, var de gode 80´ere kommet tilbage? Derefter lå jeg i området ved Kaningaard Flakket i lang tid uden resultat. Derfor besluttede jeg at drive nordpå mod Store Kalv.
Ved Lille Kalv skete der endelig noget. Der var nu gået mindst seks-syv timer siden sidste fisk. Mit bageste flåd forsvandt, agnen var omkring ni meter nede. Jeg lå i området ved Soldaten og Thieks banke. Der var masser af vand under kølen, og det samme drama som om morgenen gentog sig. Tunge seje udløb med tunge nyk i stangspidsen. Inde ved bådsiden kunne jeg se, at fisken var dårlig kroget og brugte derfor ketsjeren. Fisken var dårlig nok kommet over rælingen da krogene slap. Endnu en god fisk, vægten stoppede ved de 5 kilo. Fiskeriet var meget trægt, der var gået rigtig mange timer måske otte, men hvad gjorde det med to rigtig flotte fisk, som var kommet i kamerakassen, derefter genudsat. Der var meget tid endnu inden mørket ville sætte ind. Jeg brugte tiden på de mere populære områder udenfor Store Kalv, Næsse Knolden, Privat Banken. Det blev til enkelte gedder i den tynde udgave, og mit fiskeri stoppede ved enogtyve tiden.
Med fisk i den størrelse var det ikke svært, at få Peter Rancke Madsen med på en tur et par dage efter. Desværre svigtede fiskeriet fuldstændig på Furesøen. Med start tidlig morgen, var det underligt at vi ikke fik et eneste hug, både hvad gedde og sandart angår på de godt 6-7 timer udenfor Store Kalv. Dagen blev rettet op med nogle gedder i Farum sø. Det svage resultat på anden dagen kunne ikke holde mig væk fra Furesøen. På tredie turen ville jeg ikke bruge hele mest dagen, så det blev til en aftentur. Til min store skræk var alle de gode skaller på 15 cm trukket ud af kanalen ved Frederiksdal, derfor måtte jeg en tur omkring Klavs Nars Holm i Farum sø før de obligatoriske fiskebøffer var i hus. Turen gik mod Soldaten udenfor Lille Kalv. De gedder jeg havde fået stod gennemgående højt i vandet, derfor rykkede jeg mine stopknuder længere op for at fiske sandarten nede i dybet. En enkelt joker på 6 meter, resten af agnen ned mellem 9 - 13 meter.
Udover de tyve meter gik det inderste flåd på højre side af båden. Det er dejligt at fiske i frivandet, det er aldrig bunden der spøger. Fisken tog line af, den fik lidt tid, derefter spolede jeg ind som gal, mærkede fisken, fightede den, linen blev slap, fisken fri. Det var den rene nedtur, det var ikke fordi man fik stress af bidelystne fisk her på søen. Agnfisken havde mærker efter sandart, muligvis var den for stor, omkring de 20 cm. På med en frisk agn, derefter rette båden op og udover det samme sted. Jeg nåede lige derud så gik flåddet på venstre side, denne gang gav jeg tilslag med det samme, fast fisk, blev den nu hængende? Der var ingen tvivl, det var endnu en god sandart. Tung stod den under båden og skulle pumpes op. Den kom op med hovedet piskende fra side til side, med agnen halvt ude af kæften. Det var en fisk i samme kaliber som de to andre. Fisken blev håndlandet og viste sig at være godt fed. Vægten stoppede ved de 5,7 kg. Hvilken fisk! Skønt den ikke var fredet, blev den naturligvis udsat efter en mindre foto parade. Det var iøvrigt en LF'er der var fotograf, han havde ikke set en sandart fra Furesøen i den størrelse siden 1983. Det var ikke sandart dage som i 80'erne, men en dag der vidnede om, at der stadigvæk er gode sandarter i søen. Måske kommer de gode dage tilbage, med god opførsel med hensyn til hjem tagelse af sandart.
Sandarten er ikke dansk, det er en fisk der er sat ud af privat personer men ikke mindst Lystfiskeri-foreningen har en stor fortjenste, med de gode resultater vi har i mange af de sjællandske søer i dag. Det et har krævet mange udsætninger i søerne, for at få et stabilt fiskeri efter sandart. Desværre er niveauet stadigvæk ringe på Furesøen. Det kunne være, at nogle af de mange penge, som kommer ind i form af det obligatoriske fisketegn skulle gå til mere pleje af fiskebestanden i de ferske søer.
Set i bakspejlet
Ja, de glade firser kom tilbage som vi alle ved. Fiskeriet var i verdensklasse i den sidste del af halvfemserne. Jeg oplevede selv noget fiskeri, som jeg ikke har stødt på siden. Da fiskeriet var på sit højeste fik båden mange fisk over 5 kg med den største på 8.1 kg. Jeg håber, at de kommende generationer af lystfiskere får mulighed for, at opleve det samme som jeg selv oplevede på Furesøen de par år søen var på sit højeste. Det var HOT! Selv går jeg rundt og håber på, at søen bliver så god gedde mæssigt, at det er tid til at gå på loftet og finde mine Carlo Rasmussen woblere frem… Imellem tiden er der blevet indført det obligatoriske statslige fisketegn. Den dag gik der rigtig politik i lystfiskeriet på godt og ondt. Der er stadigvæk store problemer med rensningsanlægget i Stavnsholt. Erhvervsfiskeren fik lov til at fiske med garn efter sandarten. Var det en form for biomanipulation med biologernes og myndighedernes velsignelse? Eller var det en skjult økonomisk hjælpende hånd? Der er mange interesser i den store sø. Det er spændende, hvad de næste år vil bringe af godt og ondt for den dybe sø.
Knæk og bræk derude
Når du sidder og læser dette nummer af klubbladet kan jeg gøre opmærksom på, at den store sandart sæson står for døren på Bagsværd sø. Jeg har tidligere givet et et par tips i klubbladet - januar nummeret 1994, artiklen: Dårligt vejr - store fisk.