Lake Nasser, Egypten
Min første introduktion til fiskeriet i Egypten, Lake Nasser var en fiske udsendelse på Svensk TV. Gennem gnaskede woblere, udrettede kroge og gode fiskescener med lystfiskere som tabere og vindere. Et program, der gjorde et stort indtryk på mig. Fiskeriet var meget tiltalende og enkelt, “det var bare at smide en wobler bag båden” for derefter, at sidde med stangen i hånden og vente på hugget. Altså traditionel dørgning! Der var tale om Øresundsgrej med stænger i 20 - 30 lbs klassen. Ambassadeur 7000 og diverse Shimano Highspeed ruller udgjorde grejet til dørgefiskeiet efter Nilaborre.
Min første introduktion til fiskeriet i Egypten, Lake Nasser var en fiske udsendelse på Svensk TV. Gennem gnaskede woblere, udrettede kroge og gode fiskescener med lystfiskere som tabere og vindere. Et program, der gjorde et stort indtryk på mig. Fiskeriet var meget tiltalende og enkelt, “det var bare at smide en wobler bag båden” for derefter, at sidde med stangen i hånden og vente på hugget. Altså traditionel dørgning! Der var tale om Øresundsgrej med stænger i 20 - 30 lbs klassen. Ambassadeur 7000 og diverse Shimano Highspeed ruller udgjorde grejet til dørgefiskeiet efter Nilaborre.
Længere nede på siden kan du læse lidt om de to ture til Egypten. Et indlæg tilbage til 2006 i Lystfiskeri Tidende. "Lystfiskeriforeningens medlemsblad".
God fornøjelse.
Lake Nasser
Nogle uger senere var jeg på indkøb i Sport Dres, hvor jeg faldt i den obligatoriske snak med Klaus Aaes. Jeg spørger om han har set udsendelsen med Jörgen Larsson? Ja, det havde han! Klaus smider trumfen på bordet med ordene: “jeg har også været nede og fiske Lake Nasser”. Så blev jeg meget nysgerrig og ud røg en masse hv-ord. Hvem, hvad, hvor, hvis, hvorfor, for til sidst at afslutte med, hvor meget koster det? Klaus gjorde sin fortælling færdig om fighten med sin debut Nilaborre på ikke mindre end 58 kilo, taget fra kysten under spinnefiskeri. I det samme spurgte han, om jeg var interesseret i en tur i november 2002. Det tager mig cirka 5 minutter at køre mit eget ego i stilling i forhold til familien og Klaus får et ja. Klaus lover, at gennemgå grejet samt stille woblere til rådighed. Tættere på afrejsen arrangerer Klaus en intro-aften med video og den sidste gennemgang af grej. Jeg mødte tredie manden i båden, Henrik Pedersen, bedre kendt som Sølvtand. Mit indtryk af Klaus og Henrik var, at de begge var seriøse lystfiskere, som havde rejst meget med fiske-stangen. Dog befandt de sig begge i kategorien wobler-nørder. På vej hjem, tænkte jeg på, om jeg overhovedet havde fiskerutine til de store fisk i Lake Nasser, eller det der var værre – floppede fiskeriet?
Afgangen
Vi var fire hold, der tog til Egypten. Seks svenskere og seks danskere tog afsted en kold november morgen. Efter en udmærket flyvetur landede vi i Luxor. Helheds indtrykkene var kolossale. Varmen, farverne, støjen, lugten, alt var anderledes, for en kort stund glemte jeg fiskeriet. Efter en bustur gennem Luxor ender vi på tog-stationen. I øvrigt en køretur til minimum 3 klip! Vi fandt ro i togkupeen efter en kaotisk omstigning til toget. Alle de lokale ville bære “flå” vores bagage mod en lille betaling. En togtur på 4 timer fra Luxor til Aswan gav lejlighed til, at få en på øjet. Vi ankom sent til hotellet, blev indlogeret og afsluttede aftenen med en middag og et par af de kolde fra det lokale bryggeri på terrassen. Grunden til den lidt udflippede fiske-destination løb for foden af terrassen; “The Mighty Nile”.
Vandressevoir
Lake Nasser er en menneskeskabt sø. Ved at opføre Aswandæmningen tilbage i 1971 skabte Egypterne verdens største kunstige sø. Lake Nasser er cirka 500 kilometer lang fra Aswan i nord til Sudan i syd. Mange byer og historiske bygninger er nu en del af den kuperede bund i Lake Nasser.
Fishi, fishi, fishiiii
Tidligt næste morgen befandt vi os nede ved bådene i Aswan havn, efter endnu en bustur i kategorien 3 klip. Det jeg så, var fuldstændig magen til den svenske TV-udsendelse, bådene med de karakteristiske rød/hvide farver. Vores guider, som i øvrigt var Nubiere, byder os velkommen. Med lidt af Klaus’ rutine og overblik fra tidligere tur, havner vi i båden med en guide med det gode ry: Fanger ikke flest fisk, men altid den største. Mens vi sejlede afsted begyndte vi at arrangere os i vores nye hjem for de næste 6 dage. Vi var 4 både. Svenskerne sejlede hurtigt ud i systemet. Grejet blev klar gjort. Den noget specielle Big Game knude “Bimini -twister” var svær at binde og krævede noget øvelse og et par ekstra hænder. Ud kom woblerne og ferien var igang! Koncentrationen var stor og ikke mange ord blev udvekslet under fiskeriet. Udturen var et mix af kystfiskeri og dørgning. Dagen endte resultatløs. De fire både fandt sammen ved en ø, hvor der også var erhvervsfiskere til overnatning. Vi tilbragte aftenen i hyggeligt selskab med svenskerne, der berettede, at de havde fået 3 fisk over tyve kilo.
Næste morgen sejlede vi ud i området, hvor svenskerne fiskede dagen før. Vi fiskede hårdt på et hjørne, hvor der var to store klippe-plateauer. Vandet skvulpede lige akkurat i overfladen af klipperne. Der var lige plads til, at båden kunne gå gennem passagen med tre agn efter sig. Uden Egyptisk lokal kendskab var vi alle tre enige om at pladsen stank af fisk. Båden begyndte at drive væk fra den bageste klippe, vores woblere måtte være i den afsluttende del af passagen. Henrik rejste sig op med bøjet stang. Nogle gode udløb resulterede i en god lyd i line og hjul. Eneste kommentar fra Henrik var; “God fisk”. Jeg betragtede fighten på tæt hold gennem kameraet, i håb, om at få et super skud. Aborren væltede ud af vandet med hovedet piskende fra side til side. “Fisken - ja, den var bare stor”! Holder wobleren sit greb? Den fisk skulle bare helt op i båden. Klaus fik den tvilvsomme ære, at gaffe fisken. Det er i sådan en situation, at venskaber kan gå på vågeblus i lang tid! Med et anerkendene nik fra guiden til fisker og Klaus, lå der bare en voldsom fisk på dækket. Drikkepengene var hjemme. Vi lagde til ved en lille ø, de andre både stødte til. Vi hoppede i land allesammen. Frem kom skivevægten. Det hele sluttede på 53 kilo. Endnu en debut fisk over 50 kilo. Vi fik taget en masse gode billeder. Den store fisk svømmede ud igen. Fuld skrue, igang med fiskeriet.
Jeg sad tilbage og ventede på min debut fisk. Jeg skal gøre det kort. Den kom og det var en fisk på 5 kilo. Dog blev jeg en del overrasket over, hvor hårdt den tog fat i wobleren. Fiskeriet kørte godt den dag, Henrik fik en mere over 20 kilo, Klaus 17 kilo. Selv fik jeg en på 17,5 kilo. Min fisk huggede godt til, med det resultat, at linen gik ned i spolen. Jeg løb de 2,5 til 3 meter ud til motoren samtidig med at jeg tog fisken hårdt. Det gik godt, men havde det været den store... Nu endte det bare med nyt stramt line oplæg. Samme dag fik jeg en ciklideart på ca. 2 kilo. den ville uden tvivl gøre hvilken som helst akvarie-entusiast blød i knæene. Jeg fandt en god længde ud til min wobler på den pågældende fiskeplads. Det blev til 6 fisk den dag. Desværre gik wobleren en grum skæbne i møde. Næste dag var der sort skærm på ekkoloddet og guiden fiskede på landpejlninger og klippper. Om guiden fiskede på må og få vidste jeg ikke, men wobleren havnede i et “tempel” og antallet af dørget fangster på min klinge faldt markant. “Gud - hvor jeg savner den wobler”, Depthraider Countdown Firetiger - malet hjemmefra.
Kystfiskeriet fik tag i mig. Det var en stor oplevelse at fange Nilaborren fra kysten. Det agresive angreb på wobleren i en afsluttende ind spolning. Aborren der kommer frem fra ingenting og tungt vender rundt, med risiko for mistet fisk i de mange klipper. Det er meget sjældent at jeg spinnefisker hjemme, så det karakteristiske vip-hug der mærkes i håndleddet ved spinnefiskeri var en god oplevelse igen. Plus det, at man sad med stangen i hånden under dørge-fiskeriet og kunne registerere de små, men meget hårde vip fra Tigerfisk og de tunge fra Nilaborrer.
I ørkenen ombord på en båd
Det blev til en god uge med mange oplevelser. Total fremmed natur, gult, rødt, brunt, gråt sand. Bjerge, bakker, buske og totalt krystal klart vand. Udsigten var bare fantastisk, lige meget, hvor du sad når naturen kaldte. Det var bare surrealistisk, at befinde sig i en ørken ombord på en båd.
Vi fik en god betjening fra guiderne og kokken. Maden helt fin, morgen, middag og aften. Der var rigelig med is ombord, kolde øl! Mange vil nok kalde det en primitiv ferie, men jeg vil kalde det luksus. Det var muligt, at fiske fireogtyve timer i døgnet. Om aftenen smed du et tackle ud, “bundmede” med lidt dansk spegepølse i håbet om, at fange en Vundumalle i løbet af natten. Eller mede en Popper om morgenen.
Vi fik talt en del fiskeri, der var vist noget der hedder nitten meter knolden. Jeg tror, at jeg på denne tur fik to nye fiskekammerater. Min første tur til Egypten vil jeg huske som: Hold kæft, lyt og lær! På vej hjem i flyveren sad jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke var blevet færdig med Lake Nasser. Den fornemmelse havde vi alle tre, og derfor blev en tur lagt i støbeskeen allerede på hjemturen.
Den korte udgave – fiske-safari
Den tur afviklede vi dette forår 2005 i april. Istedet for en uge var vi afsted i to uger. En fiske-safari fra Aswan til Abu Simbel i syd tæt på den Sudanske grænse. Vi fik Anders med fra Horsens og fiskede to mand i hver båd. En god tur hvor vi måtte slide os til fiskene. Henrik fiskede godt hele perioden med mange grove fisk. Henrik toppede med en fisk på 46 kilo. Klaus Aaes fik hul på Vundumalle fiskeriet - enogtyve kilo. Undertegnede fik selv den oplevelse at fighte en Vundumalle på 23 kg. det var voldsomt. Begge fights var identiske. Du vækkes af, at din down east stangholder runger i jernskroget på båden. Mallen tømmer et Ambassadeur 7000 halvt for line med et vinkelret udløb. Du går i panik, brænder tommelfingeren. Mallen stopper. Reaktionen fra lystfiskeren: Den er røget af! Der samles line op, lystfiskeren mærker mallen igen ganske få meter fra båden og fighten er igang igen.
Klaus og Henrik fik grove Tigerfisk på denne tur op til 5,1 kg. Vi blev trætte af Tigerfiskene de smadrede vores woblere. På 11. dagen fik jeg selv en grov Nilaborre på 44 kg. I en afsluttende fase af fiskeriet sagde guiden “rods up”. Jeg drejede to omgange på hjul håndtaget og stangen flexede sammen, en kontrollerede fight over dybt vand endte godt.
Dette fiskeri på Lake Nasser søen var facinerende. Få koncentrationen helt ud i wobleren. Check din line, forfang, springringe, kroge, etc. etc. Stangspidsen vrikker, linen skær sig ned i det klare vand, det var bare spændende. “Fiskeriet er først slut når den fede dame har sunget”! Er det en på 5 kilo - 50 kilo eller større? Klaus Aaes er lige vendt hjem fra sin fjerde tur til Lake Nasser i november, reusultatet udeblev blev ikke, en solid fisk på 39,5 kilo. Selv glæder jeg mig allerede til næste besøg på den store Lake Nasser med de mange natur og dyre oplevelser. Dog endnu bedre forberedt...
Nogle uger senere var jeg på indkøb i Sport Dres, hvor jeg faldt i den obligatoriske snak med Klaus Aaes. Jeg spørger om han har set udsendelsen med Jörgen Larsson? Ja, det havde han! Klaus smider trumfen på bordet med ordene: “jeg har også været nede og fiske Lake Nasser”. Så blev jeg meget nysgerrig og ud røg en masse hv-ord. Hvem, hvad, hvor, hvis, hvorfor, for til sidst at afslutte med, hvor meget koster det? Klaus gjorde sin fortælling færdig om fighten med sin debut Nilaborre på ikke mindre end 58 kilo, taget fra kysten under spinnefiskeri. I det samme spurgte han, om jeg var interesseret i en tur i november 2002. Det tager mig cirka 5 minutter at køre mit eget ego i stilling i forhold til familien og Klaus får et ja. Klaus lover, at gennemgå grejet samt stille woblere til rådighed. Tættere på afrejsen arrangerer Klaus en intro-aften med video og den sidste gennemgang af grej. Jeg mødte tredie manden i båden, Henrik Pedersen, bedre kendt som Sølvtand. Mit indtryk af Klaus og Henrik var, at de begge var seriøse lystfiskere, som havde rejst meget med fiske-stangen. Dog befandt de sig begge i kategorien wobler-nørder. På vej hjem, tænkte jeg på, om jeg overhovedet havde fiskerutine til de store fisk i Lake Nasser, eller det der var værre – floppede fiskeriet?
Afgangen
Vi var fire hold, der tog til Egypten. Seks svenskere og seks danskere tog afsted en kold november morgen. Efter en udmærket flyvetur landede vi i Luxor. Helheds indtrykkene var kolossale. Varmen, farverne, støjen, lugten, alt var anderledes, for en kort stund glemte jeg fiskeriet. Efter en bustur gennem Luxor ender vi på tog-stationen. I øvrigt en køretur til minimum 3 klip! Vi fandt ro i togkupeen efter en kaotisk omstigning til toget. Alle de lokale ville bære “flå” vores bagage mod en lille betaling. En togtur på 4 timer fra Luxor til Aswan gav lejlighed til, at få en på øjet. Vi ankom sent til hotellet, blev indlogeret og afsluttede aftenen med en middag og et par af de kolde fra det lokale bryggeri på terrassen. Grunden til den lidt udflippede fiske-destination løb for foden af terrassen; “The Mighty Nile”.
Vandressevoir
Lake Nasser er en menneskeskabt sø. Ved at opføre Aswandæmningen tilbage i 1971 skabte Egypterne verdens største kunstige sø. Lake Nasser er cirka 500 kilometer lang fra Aswan i nord til Sudan i syd. Mange byer og historiske bygninger er nu en del af den kuperede bund i Lake Nasser.
Fishi, fishi, fishiiii
Tidligt næste morgen befandt vi os nede ved bådene i Aswan havn, efter endnu en bustur i kategorien 3 klip. Det jeg så, var fuldstændig magen til den svenske TV-udsendelse, bådene med de karakteristiske rød/hvide farver. Vores guider, som i øvrigt var Nubiere, byder os velkommen. Med lidt af Klaus’ rutine og overblik fra tidligere tur, havner vi i båden med en guide med det gode ry: Fanger ikke flest fisk, men altid den største. Mens vi sejlede afsted begyndte vi at arrangere os i vores nye hjem for de næste 6 dage. Vi var 4 både. Svenskerne sejlede hurtigt ud i systemet. Grejet blev klar gjort. Den noget specielle Big Game knude “Bimini -twister” var svær at binde og krævede noget øvelse og et par ekstra hænder. Ud kom woblerne og ferien var igang! Koncentrationen var stor og ikke mange ord blev udvekslet under fiskeriet. Udturen var et mix af kystfiskeri og dørgning. Dagen endte resultatløs. De fire både fandt sammen ved en ø, hvor der også var erhvervsfiskere til overnatning. Vi tilbragte aftenen i hyggeligt selskab med svenskerne, der berettede, at de havde fået 3 fisk over tyve kilo.
Næste morgen sejlede vi ud i området, hvor svenskerne fiskede dagen før. Vi fiskede hårdt på et hjørne, hvor der var to store klippe-plateauer. Vandet skvulpede lige akkurat i overfladen af klipperne. Der var lige plads til, at båden kunne gå gennem passagen med tre agn efter sig. Uden Egyptisk lokal kendskab var vi alle tre enige om at pladsen stank af fisk. Båden begyndte at drive væk fra den bageste klippe, vores woblere måtte være i den afsluttende del af passagen. Henrik rejste sig op med bøjet stang. Nogle gode udløb resulterede i en god lyd i line og hjul. Eneste kommentar fra Henrik var; “God fisk”. Jeg betragtede fighten på tæt hold gennem kameraet, i håb, om at få et super skud. Aborren væltede ud af vandet med hovedet piskende fra side til side. “Fisken - ja, den var bare stor”! Holder wobleren sit greb? Den fisk skulle bare helt op i båden. Klaus fik den tvilvsomme ære, at gaffe fisken. Det er i sådan en situation, at venskaber kan gå på vågeblus i lang tid! Med et anerkendene nik fra guiden til fisker og Klaus, lå der bare en voldsom fisk på dækket. Drikkepengene var hjemme. Vi lagde til ved en lille ø, de andre både stødte til. Vi hoppede i land allesammen. Frem kom skivevægten. Det hele sluttede på 53 kilo. Endnu en debut fisk over 50 kilo. Vi fik taget en masse gode billeder. Den store fisk svømmede ud igen. Fuld skrue, igang med fiskeriet.
Jeg sad tilbage og ventede på min debut fisk. Jeg skal gøre det kort. Den kom og det var en fisk på 5 kilo. Dog blev jeg en del overrasket over, hvor hårdt den tog fat i wobleren. Fiskeriet kørte godt den dag, Henrik fik en mere over 20 kilo, Klaus 17 kilo. Selv fik jeg en på 17,5 kilo. Min fisk huggede godt til, med det resultat, at linen gik ned i spolen. Jeg løb de 2,5 til 3 meter ud til motoren samtidig med at jeg tog fisken hårdt. Det gik godt, men havde det været den store... Nu endte det bare med nyt stramt line oplæg. Samme dag fik jeg en ciklideart på ca. 2 kilo. den ville uden tvivl gøre hvilken som helst akvarie-entusiast blød i knæene. Jeg fandt en god længde ud til min wobler på den pågældende fiskeplads. Det blev til 6 fisk den dag. Desværre gik wobleren en grum skæbne i møde. Næste dag var der sort skærm på ekkoloddet og guiden fiskede på landpejlninger og klippper. Om guiden fiskede på må og få vidste jeg ikke, men wobleren havnede i et “tempel” og antallet af dørget fangster på min klinge faldt markant. “Gud - hvor jeg savner den wobler”, Depthraider Countdown Firetiger - malet hjemmefra.
Kystfiskeriet fik tag i mig. Det var en stor oplevelse at fange Nilaborren fra kysten. Det agresive angreb på wobleren i en afsluttende ind spolning. Aborren der kommer frem fra ingenting og tungt vender rundt, med risiko for mistet fisk i de mange klipper. Det er meget sjældent at jeg spinnefisker hjemme, så det karakteristiske vip-hug der mærkes i håndleddet ved spinnefiskeri var en god oplevelse igen. Plus det, at man sad med stangen i hånden under dørge-fiskeriet og kunne registerere de små, men meget hårde vip fra Tigerfisk og de tunge fra Nilaborrer.
I ørkenen ombord på en båd
Det blev til en god uge med mange oplevelser. Total fremmed natur, gult, rødt, brunt, gråt sand. Bjerge, bakker, buske og totalt krystal klart vand. Udsigten var bare fantastisk, lige meget, hvor du sad når naturen kaldte. Det var bare surrealistisk, at befinde sig i en ørken ombord på en båd.
Vi fik en god betjening fra guiderne og kokken. Maden helt fin, morgen, middag og aften. Der var rigelig med is ombord, kolde øl! Mange vil nok kalde det en primitiv ferie, men jeg vil kalde det luksus. Det var muligt, at fiske fireogtyve timer i døgnet. Om aftenen smed du et tackle ud, “bundmede” med lidt dansk spegepølse i håbet om, at fange en Vundumalle i løbet af natten. Eller mede en Popper om morgenen.
Vi fik talt en del fiskeri, der var vist noget der hedder nitten meter knolden. Jeg tror, at jeg på denne tur fik to nye fiskekammerater. Min første tur til Egypten vil jeg huske som: Hold kæft, lyt og lær! På vej hjem i flyveren sad jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke var blevet færdig med Lake Nasser. Den fornemmelse havde vi alle tre, og derfor blev en tur lagt i støbeskeen allerede på hjemturen.
Den korte udgave – fiske-safari
Den tur afviklede vi dette forår 2005 i april. Istedet for en uge var vi afsted i to uger. En fiske-safari fra Aswan til Abu Simbel i syd tæt på den Sudanske grænse. Vi fik Anders med fra Horsens og fiskede to mand i hver båd. En god tur hvor vi måtte slide os til fiskene. Henrik fiskede godt hele perioden med mange grove fisk. Henrik toppede med en fisk på 46 kilo. Klaus Aaes fik hul på Vundumalle fiskeriet - enogtyve kilo. Undertegnede fik selv den oplevelse at fighte en Vundumalle på 23 kg. det var voldsomt. Begge fights var identiske. Du vækkes af, at din down east stangholder runger i jernskroget på båden. Mallen tømmer et Ambassadeur 7000 halvt for line med et vinkelret udløb. Du går i panik, brænder tommelfingeren. Mallen stopper. Reaktionen fra lystfiskeren: Den er røget af! Der samles line op, lystfiskeren mærker mallen igen ganske få meter fra båden og fighten er igang igen.
Klaus og Henrik fik grove Tigerfisk på denne tur op til 5,1 kg. Vi blev trætte af Tigerfiskene de smadrede vores woblere. På 11. dagen fik jeg selv en grov Nilaborre på 44 kg. I en afsluttende fase af fiskeriet sagde guiden “rods up”. Jeg drejede to omgange på hjul håndtaget og stangen flexede sammen, en kontrollerede fight over dybt vand endte godt.
Dette fiskeri på Lake Nasser søen var facinerende. Få koncentrationen helt ud i wobleren. Check din line, forfang, springringe, kroge, etc. etc. Stangspidsen vrikker, linen skær sig ned i det klare vand, det var bare spændende. “Fiskeriet er først slut når den fede dame har sunget”! Er det en på 5 kilo - 50 kilo eller større? Klaus Aaes er lige vendt hjem fra sin fjerde tur til Lake Nasser i november, reusultatet udeblev blev ikke, en solid fisk på 39,5 kilo. Selv glæder jeg mig allerede til næste besøg på den store Lake Nasser med de mange natur og dyre oplevelser. Dog endnu bedre forberedt...