Dette indlæg blev indrykket i Karpen 10. årgang nr. 1. sommeren 2000.
I midten af marts startede jeg karpefiskeriet op. Mit valg faldt på en mindre sø, hvor vandet uden tvivl ville være et par grader højere end mine andre vande. Fiskeriet foregik formiddag og frem til sen eftermiddag, hvor temperaturen burde være på sit højeste. Den første tur blev stort set skyllet bort, kaskader; af vand væltede ned fra en sort himmel. Efter syv timers fugtig nulbon var det en realistisk fisker der drog hjem med konklusionen, absolut forårskåd. Den efterfølgende weekend var vejret perfekt med temperature omkring de 10 grader. Sjovt nok kørte fiskeriet videre i nulbon rillen. Jeg var en del uforstående over, at jeg ikke fik fisk på den anden tur. Derefter blev karpegearet lagt på hylden i et par uger.
I starten af april kom de første røgsignaler om karper på land. Karpegearet blev taget frem igen og turen gik til Gentofte Sø, hvor fiskeriet altid starter tidligt. Sidste sæson gav en del "okay" karper, derfor er det en udmærket sø at starte op på, her tænker jeg på at få sine rigs til at fungere, finde stilen og komme ind i en rytme.
Opsøgende arbejde
Før karpefiskeriet for alvor går igang i det tidlige forår, er vi mange, der er ude og se på vores kære vande og eventuelle nye vande. Mange vande fik en ordentlig røvfuld vinteren 95 - 96 med en kraftig reducering af karpe bestanden til følge. I disse vande er der enkelte individer, der har holdt skansen, men en del af disse vande er dog kraftig undervurderet. Der svømmer mange joker-karper rundt uden at der fiskes seriøst efter dem, tænk på det, når du ønsker nye udfordringer.
Selv havde jeg en "back To The Future" oplevelse i et glemt vand sidste sæson. Genbrug er ikke det værste! Det er jo fedt når ens rod pot ryster og Guds gave til karpefolket hyler, især når det er et vand, som man lige er ved at bøje og ens tanker skriger nulbon...
På en lidt kringlet måde fik jeg fat i et nyt vand. Jeg besøgte vandet et par gange uden at fiske. Som det så ofte sker for mig, var jeg ikke i stand til at se karperne i søen, skønt det var kanonvejr begge dage. Rygterne om vandet gik på, at det indeholdte solide karper i en størrelse der gjorde, at det ikke var uden risiko, at blive indhaleret ned i svælget af de store karper, hvis ens fiskeplads var for tæt på bredden.
Jeg vågnede med jævne mellemrum natten igennem, spændingen var for stor til, at jeg kunne falde helt i søvn. Desværre var der ingen afbrydelse i søvnen i form af runs. Med morgenens første lys begyndte fuglene at "larme" og jeg begyndte så småt at stå op. Status var at mine boilies nu havde været i baljen i ca. 11 timer uden den store succes. Jeg satte noget vand over til en ordentlig omgang kaffe. Ud af morgendisen kom karpefiskeren fra aftenen før, det var ikke ligefrem det store smil som var fremme. Min kollega havde haft lige så meget nultur i fiskeriet som jeg selv. Vi sad lidt og snakkede vandet igennem, hvor og hvordan vi fiskede vandet. De voldsomme plask der natten igennem kunne høres udover søen havde også gjort indtryk på kollegaen. Det var ikke muligt, at friste gæsten med en kop kaffe, han var mere til hjemtur.
Nu sad jeg alene ved søen og tænkte tingene igennem, min beslutning blev, at jeg ville give søen 12 timer mere. Gennemgang af mine tackler, der var ingen kink i forfangene, så det var ikke på den konto at huggene var udeblevet. Boilierne blev skiftet ud med nogle nye boilies boosted med en omgang... Lokke boilierne blev lagt i blød i en halv time.
Det sidste spørgsmål i mine tanker var, om jeg skulle skifte agn-pladser? Svaret blev nej, nu havde jeg brugt så meget tid på søen med to besøg plus 12 timers nulbon, nu kørte jeg systemet helt igennem. Mine boilies blev lagt ud meget koncentreret. Jeg sad tilbage med min cowboy kaffe og nød den første morgensol. Nogle små lyde fra min optonic fik mig til at smide kaffen og springe frem til rod potten, men jeg var ikke i stand til at se om det var et drop back. Mit modhug blev desværre ikke tungt. Efter så mange timers nulbon gav den lille episode lidt hjertebanken. Ud med tacklet igen. Jeg gik ombord i endnu et krus kaffe. Efter cirka 30 minutter begyndte cowboy kaffen at sætte sine spor i min krop og jeg måtte træde af på naturens vegne. Efter endt toilette i busken og ikke i buksen var jeg på vej tilbage til "campen" da jeg hørte min optonic biiiiiiiiip og jo tættere jeg kom rod pod'en kunne jeg se og høre, hvor meget min spole fik bank. Op med stangen, ikke noget modhug, den karpe var kroget. Et hurtigt blik udover vandet, ja den var i sivene dog i et område, hvor sivene ikke stod så koncentreret. Et rimeligt pres blev lagt på karpen og jeg fik den vendt. Nu kørte den parallelt med sivene. Endnu et pres fik den flere meter væk, herligt! Endnu et koncentreret blik på line og fisk vidnede om, at der sad noget puha et sted på hovedlinen. Linen gik ikke direkte ned i tacklet. Jeg vinklede fighten, gik mod højre og i samme moment fik jeg fat i ketsjeren. Efter nogle tunge udløb var hovedlinen blevet frigjort fra sit puha og karpen var på vej over i det område, hvor jeg ville styre showet. Karpen fik lov til at gå stille og roligt og arbjede med bremsen og aktionen i stangen. På et tidspunkt var den lige oppe og vende - det var et traktordæk. Det jeg var igang med var stort, denne fisk skulle helt ind. Fisken var ikke vild, men meget tung. No mercy, den tog flere af de klassiske udløb, kun et, hvor jeg blev lidt betænklig. Den første krise gik godt og nu var det bare om at handle, så jeg begyndte at gå ud i vandet. Et rimeligt pres fik karpen tæt på ketsjeren, første forsøg gik ikke, men i det andet var der jackpot.
Et kig ned i rammen og jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at en ny personlig var på skemaet. Det var den fedeste karpe jeg nogensinde havde set "live". Ind med gearet og gøre klar til vejning, frem med vægten. De første streger forsvandt i et hurtigt tempo. Ding dong 15,3 - knald fede kilo Det var lidt svært, at stå med sådan en spændende fisk helt alene. Jeg tænkte om jeg skulle sacke dyret og pakke sammen og køre hjem efter "hjælp". Det endte med, at jeg tog en del billeder med selvudløseren. Karpen fik hurtig sin frihed. Det var fedt at genudsætte dyret og mærke hvor mange kræfter den stadigvæk havde i behold efter en god fight. Efter fotografering og genudsætning gik jeg optil "campen" og tog det sidste kaffe, fik gang i mine stænger og fortsatte fiskeriet dog i en total afslappet atmosfære. Efter 24 timers fiskeri og 1 fisk på land måtte jeg se i øjnene, at fiskeriet havde været "skide" godt.
Stram line